Rolighedsgaardens historie

Fra arvefæste til Anders Nielsen

Rolighedsgaarden i Svallerup har været arvefæsteejendom under Københavns Universitet.

Gården lå oprindelig i selve Svallerup, men blev i midten af 1800-tallet flyttet ud omkring en kilometer syd for byen og genopbygget med 4 sammenbyggede længer omkring en mindre gårdsplads.

I 1878 blev Rolighedsgaarden købt af Lars Pedersen, der imidlertid ikke kunne klare sine forpligtelser, så allerede i 1885 kom gården på tvangsauktion.

Salget må have givet anledning til en del omtale, for der skulle hele 4 auktioner til, før gården blev solgt til boelsmand Lars Andersen for 17.120 kr. Allerede lige efter hammerslaget indrømmede han tilmed, at han ikke havde pengene, så i stedet tilfaldt gården den næsthøjest-bydende. Det var sognefoged Niels Olsen af Klovby, der for sin søn, ungkarl Anders Nielsen havde budt 17.110 Kr.

Ifølge forlydender skulle Niels Olsen eller dennes far i øvrigt tidligere have ejet gården, der således blev købt tilbage til slægten.

Med til gården hørte besætning, beholdninger m.v. samt i stuehuset “1 Kakkelovn, 1 Komfur og 1 indmuret Kobber-BryggerKjedel”.

Den unge Anders Nielsen var syg, da gården blev købt, og de første år klarede han sig med en husbestyrerinde, indtil han i juli 1893 giftede sig med Maren Sofie Nielsen.

Parret fik 4 børn: Jens Peter, Niels, Johannes og Maren. Allerede 1911 døde Anders Nielsen, og hans enke fik bevilling til at sidde i uskiftet bo med de umyndige børn.

I 1918 kom loven om afløsning af arvefæste, og 1922 tog Maren Nielsen et større lån for at kunne betale 4.325,60 kr. i afløsningssum for arvefæsteafgift til Universitetskvæsturens Kasserer-Kontor.

De fire søskende

Da moderen døde, overtog de fire børn Rolighedsgaarden, som de passede sammen. Maren var syg og døde under krigen, og blandt naboer blev gården efterhånden kaldt “Brødrenes Gård” efter de tre ungkarle. Kun den ene, Niels, blev senere gift. Han fandt sin kone, Edna, i England, idet de skrev sammen på esperanto, og hun kom da til Danmark i 1950’erne. De bosatte sig i Dalmose, hvor Niels blev kontrolassistent.

Johannes og Jens Peter.jpg

Johannes Nielsen (t.v.), fotograferet ved en husmandsrejse til Himmerland i 1935, og Jens Peter Nielsen som 87-årig, juleaften 1981.

Det var ikke store krav, Jens Peter og Johannes stillede til dagligdagen. De var mere end nøjsomme, og de havde ingen planer om at gøre noget ved stuehuset, der stod næsten uændret, som da gården blev flyttet ud, om end det var stærkt forfaldent. Væggene var lerklinede, stuerne lavloftede, og dørene kun omkring 160 cm høje. Vand var indlagt i form af en hånddreven vandpumpe i køkkenet, og varmen kom fra en lille kakkelovn.

Længerne mod vest og øst havde deres far, Anders Nielsen, bygget op af mursten efter at have revet de gamle, lerklinede vægge ned.

Johannes døde i 1967, og som den sidste af brødrene blev Jens Peter Nielsen boende på gården, indtil han kom på plejehjem i Kirke Helsinge ved nytårstid 1976 efter at være blevet ramt af en bil, mens han cyklede.

Nye tider

Rolighedsgaarden stod nu ubeboet i et år og forfaldt endnu mere, indtil Sisser Weinreich købte den i 1977 og sammen med sin mand, Erik Weinreich, tog fat på en gennemgribende istandsættelse, hvor den gamle byggestil er bibeholdt.

Jens Peter Nielsen fulgte restaureringen af sin fødegård og døde som en glad mand i 1984, blot tre uger før han ville være fyldt 90 år.

Lige som bygningerne var meget forfaldne, var haven det også, og grene på tykkelse med en arm groede ind gennem muren til stuehuset, da Sisser Weinreich overtog ejendommen. Den store have er derfor også nyanlagt.

I 1978 blev der desuden syd for gården bygget ny lade og svinestald. Stalden er senere indrettet med hestebokse.

En ridehal på 22 x 42 meter og tilhørende 70 kvm stor rytterstue blev bygget i 1999. Udendørs har vi en 20 x 60 meter ridebane.

Besætningen består i dag af  heste, ponyer, skt.bernhardshunde, cockerspaniel, katte, en skildpadde og masser af fugle. I alt hører der 42 tdr. land til Rolighedsgaarden inklusiv en lille ejendom, vi har tilkøbt. Der dyrkes lidt juletræer, og en del af granerne har fået lov at vokse sig høje, så det er en fornøjelse at ride rundt mellem dem og lytte til naturen. Også 2014 er en del af jorden udlagt med græs.

Rideskole 1996-2010

Tilbage i sommeren 1996 holdt vi vores første ridelejr med en masse glade ridepiger, og efterhånden udviklede vi vores model med overnatning i campingvogne omkring et stort spisetelt.

Med den nye ridehal i 1999 begyndte vi for alvor rideundervisning med fokus på gensidig tillid mellem hest og rytter.

Efter en færdselsulykke i 2010 måtte vi brat stoppe al undervisning, mens det lykkedes at gennemføre et par ridelejre med gode venners hjælp. Sidste ridelejr holdt vi i 2012. Heldigvis har både vi og de mange ridepiger en masse gode minder.

Heldigvis er der stadig liv i stalden med enkelte opstaldede heste.